Kontakt en medarbejder hos Silkecement

En for alle, og alle for en. Har du spørgsmål om kurser, produkter, farver eller noget helt tredje, er du velkommen til at tage direkte kontakt til en af os via kontaktoplysningerne.

Rasmus Lynge
Patrick Jensen
Mikkel Thorsen
Hyppige spørgsmål om Silkecement
Hvilke farver kommer Silkecement i?

Silkecement kan laves i mange forskellige farvenuancer og udtryk. Vores farvesystem tager udgangspunkt i RAL farver, så ønsker du en specifik farve, sender du os blot RAL farvekoden og så laver vi den. Vi kan også tone ud fra NCS farvekort, dog ikke i alle farver.

Hvor længe holder Silkecement?

Silkecement er et meget stærkt produkt og løsninger med Silkecement kan, med den rette udførsel, holde i mange år.

Indeholder Silkecement opløsningsmidler?

Nej, alle komponenter i Silkecement er fri for opløsningsmidler.

Kan Silkecement bruges udendørs?

Ja, Silkecement er lavet i forskellige serier, som er særligt fremstillet til de forskellige anvendelsesbehov. Vi har bl.a. en Silkecement serie, som er specielt designet til udendørs brug f.eks. på terrasser. Desuden findes en anden serie, som er specielt designet til konstant vandpåvirkning som f.eks. til swimmingpools.

Kan Silkecement bruges på fliser og klinker?

Ja, Silkecement kan påføres direkte på fliser/klinker, vi anvender en armeret membranspartel til at fylde fugerne i de gamle fliser/klinker, derefter påføres Silkecement systemet på membranspartlen.

Kan Silkecement bruges på trægulve?

Ja, Silkecement er lavet i forskellige serier, som er særligt fremstillet til de forskellige anvendelsesbehov. Vi har bl.a. en Silkecement serie, som er specielt designet til brug på trækonstruktioner, så der ikke efterfølgende opstår skader grundet det levende materiale. Silkecement kan derfor med fordel anvendes på træoverflader som f.eks. trægulve, trævægge, træbordplader og lignende.

Kan Silkecement bruges på vinyl og linoleumsgulve?

Ja, Silkecement Komplet kan anvendes direkte på vinyl.

Kan Silkecement påføres på wedi-plader?

Ja, men vær opmærksom på at wedi- og Jacon-plader ikke er trykfaste – så Silkecement kan få trykmærker.

Kan Silkecement tåle gulvvarme?

Ja, du kan uden problemer få et lækkert Silkecement gulv ovenpå din gulvvarme.

Hvordan med kalk på Silkecement?

Silkecement rengøres med almindelige rengøringsmidler.

Bliver Silkecement ridset?

Ja, Silkecement kan blive ridset, så husk at sætte filtdupper på møbelben. Tunge og spidse genstande vil kunne lave trykmærker i silkecementen. Skulle der komme ridser, så kan man nemt mat slibe stedet og give det en ny topcoat, så vil det stå som nyt igen. Når der støvsuges, skal børsterne altid være nede på støvsugerhovedet. Silkecement skal behandles som et trægulv med hensyn til ridser og trykmærker.

Er Silkecement MK Godkendt?

Nej. MK-godkendelsen stiller nogle meget specifikke krav til anvendelse og udførelse, som skal overholdes og er en frivillig ordning.
Silkecement er godkendt efter de Europæiske normer, EN-mærkning.
Skal du lave Silkecement i nybyggeri skal du overholde MK-godkendelsen og bruge en godkendt MK-godkendt vådrumsmembran afsluttet med klinker. Derfra kan du arbejde videre med produkterne fra Silkecement.

Kan man anvende silkecement på en laminat køkkenbordplade?

Ja, tjek vores bordplade Kit vi har dem i alverdens farver.

Kan en farve gøres mørkere?

Ja, alle vores farver kan tones i en lysere eller mørkere version, dog kan vi ikke fremvise hvordan den enkelte farve vil se ud i de respektive ændringer.

Hvilken type silkecement anbefales til en udendørs bordplade, der er overfladebelagt med selvnivelerende cement?

Hvis du har et udendørs bord eller andet anbefaler vi vores Silkecement robust hvis det er et møbel man ikke are lige kan rykke rundt på, hvis det er et bord der bliver vinter opbevaret og dækket til når det regner kan man også bruge vores almindelige Silkecement komplet.

Hvordan ændrer jeg farven på eksisterende silkecement?

Hvis man ønsker at ændre farve på sit nuværende Silkecement gulv eller vægge skal man blot slibe topcoaten af og der efter tilføje et nyt lag komplet base i den nye farve og der efter to lag fino efterfulgt af to nye lag topcoat. Man skal regne med at processen tager ca. 2-3 dage grundet tørretider.

Er medium grovere end fino?

Vores komplet medium er en grovere korn en fino, så det efterlader en mere rustik overflade en vores fino.

Hvordan du gør det selv med Silkecement

Leje af værktøj

Vi har gjort det muligt at leje værktøj til dit projekt med microcement. Værktøjet er identisk med det værktøj, vi bruger i videovejledningerne.

Læs mere om leje af udstyr